Bliv medlem af en skakklub
I København er der over 20 skakklubber, og hvis du ikke allerede er medlem af en af dem, kan du finde en god klub for dig i oversigten over københavns skakklubber.
Normalt kan du komme til et par gratis prøvegange i en skakklub.
Medlemskab giver disse fordele:
- Del din glæde for skak med andre skakspillere, og vær med i et miljø med læring og fornøjelse med skak. Det fysiske fællesskab i en klub kan noget, som online-skak ikke kan.
- Deltag i turneringer arrangeret af skakklubber, Københavns Skak Union og Dansk Skak Union. og få et rating (styrketal) som synligt bevis på egne fremskridt og eventuelle tilbageskridt i forhold til konkurrenterne.
- Modtag Skakbladet med posten fire gange om året og læs om de vigtigste skakbegivenheder i Danmark og i udlandet. Skakbladet er udgivet af Dansk Skak Union.